Salgsbetingelser
1. Ved salg på auktion beregnes et salær af hammerslagssummen, som vil blive fratrukket afregning tillige med et indskrivningsgebyr pr. katalognummer. Sælgersalær af hammerslag og indskrivningsgebyr. Salær samt indskrivningsgebyr dækker omkostninger ved salget, deriblandt katalogisering, afbildninger, annoncering og opbevaring.
2. Den salgspris, der opnås på auktionen, kan være højere eller lavere end den på kvitteringen eller i kataloget anførte vurderingspris.
3. Auktionarius forbeholder sig ret til, på sælgers vegne, at undlade at sælge enkelte numre, hvis der ikke opnås noget acceptabelt bud. Nummeret kan i så fald blive udbudt igen på en senere auktion. Hvis der på forhånd, i samråd med os, fastsættes en mindstepris, og katalognummeret ikke sælges, beregnes intet salær. Det vil være muligt at fastsætte en mindstepris på katalognumre, som vurderes til mere end 1.500 kr. Katalognumre under denne vurderingspris vil blive solgt for højest opnåelige bud.
4. Usolgte katalognumre vil kunne udbydes igen, hvis en køber henvender sig, og den aftalte pris kan opnås, eller en anden aftale forinden er truffet.
5. Når katalogisering er påbegyndt, kan intet trækkes ud af auktionen.
6. Katalogisering foretages efter bedste overbevisning. Skulle der efter salget opstå tvivl om det solgtes ægthed, er der ifølge købskonditionerne givet køberen ret til at tilbagelevere det købte, hvis dette viser sig at være en forfalskning, efter at et for os fyldestgørende bevis er ført. Er dette tilfældet, vil auktionskøbet blive annulleret, og det solgte udleveret til sælgeren mod tilbagebetaling, hvis afregning allerede har fundet sted.
7. Svendborg Auktionerne udbetaler salgsprovenu 15 bankdage efter auktionsdato, og du vil modtage en afregning med specifikation af solgte og evt. ikke-solgte effekter, hammerslag, salær og katalogiseringsgebyr.
/Senest opdateret 22. april 2024